Vågen nattevagt hos 11-årig dreng med epilepsi

DUOS A/S søger en vågen nattevagt til en 11-årig dreng med autisme og svær epilepsi. Er du klar til at gøre en forskel om natten?

Vågen nattevagt hos 11-årig dreng med epilepsi

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Trives du med vågne nattevagter, hvor din faglighed og opmærksomhed er afgørende? Så kan dette være en opgave for dig.

Om opgaven

Du bliver en del af et fast team omkring en aktiv, social og kærlig dreng på 11 år med autisme, svær epilepsi og tuberøs sklerose-kompleks. Drengen er nonverbal, men har en god sprogforståelse og kommunikerer med mange lyde.

Opgaven foregår på et aflastningstilbud, hvor du har vågen nattevagt. Drengen har svær epilepsi, og en central del af din opgave er derfor at observere ham natten igennem, registrere og handle på eventuelle epileptiske anfald. Du skal kunne give medicin efter gældende instrukser og håndtere hans VNS (VagusNerveStimulator).

Der er også en pædagogisk del af opgaven. Om aftenen støtter du drengen gennem hans faste rutiner omkring sengetid, blandt andet tandbørstning og bleskift. Om morgenen hjælper du ham med at blive klar til skole og støtter ham frem mod overgangen til skolebussen.

Drengen profiterer af struktur, forudsigelighed og tydelige overgange. Han kan være kravafvisende, og det er derfor vigtigt, at du er rolig, kan vurdere, hvad han kan rumme, og guide ham på en tryg og tydelig måde.

Om dig

Du kan være pædagog, social- og sundhedsassistent (SSA), social- og sundhedshjælper (SSH) eller sygeplejerske.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med epilepsi og VNS samt med autisme og pædagogisk støtte.

Bil og kørekort er et krav, da aflastningstilbuddet er svært at komme til med offentlig transport.

Arbejdstid

Der er tale om vågne nattevagter fra kl. 20.00–08.00, når drengen er på sit aflastningstilbud.

Han er på aflastning 106 døgn om året, og vagterne skal fordeles mellem to medarbejdere. Det svarer til cirka 53 døgn pr. medarbejder om året og cirka 92 timer om måneden.

De aktuelt ledige vagter i resten af 2026 ligger på følgende datoer:

  • Oktober: 8., 14., 15., 22., 28., 29., 30. og 31.
  • November: 5., 11., 12., 19., 25., 26., 27. og 28.
  • December: 3., 9., 10., 17., 28., 29. og 30.

DUOS A/S tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med mange engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Uden for kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension er i henhold til landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS A/S' ansvars- og arbejdsskadeforsikring, og en sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. DUOS A/S tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS A/S. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos DUOS A/S.

Vil du være DUOS A/S' nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. DUOS A/S holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

DUOS A/S er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS A/S hjælper DUOS A/S mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber DUOS A/S efter at være til stede der, hvor behovet er. DUOS A/S kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og DUOS A/S ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis DUOS A/S' ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet, og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS A/S på www.duos.dk.

Kørekort: B Almindelig bil

Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 3.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–24 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 3480 Fredensborg
Calendar Icon
Kontaktperson Aase Petersen
phone Icon
Telefon 36344990
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

3480 Fredensborg

Se større kort