Kan du holde styr på de små detaljer, uden at miste blikket for det store billede?
Trives du, når der er mange tråde, der skal samles, og når løsningen ikke altid ligger lige for?
Så kan det være dig, Louisiana Museum of Modern Art leder efter som udstillingskoordinator på Louisiana.
Et job med mange tråde
Som udstillingskoordinator bliver du en vigtig del af arbejdet med museets mange skiftende udstillinger. Du arbejder tæt sammen med en udstillingsleder og det øvrige udstillingsteam og er med til at få de mange administrative processer omkring en udstilling til at spille sammen.
Du skal blandt andet arrangere og holde styr på lånekontrakter, transport, forsikring og databaseregistrering – og på alle de andre detaljer, der skal være på plads, for at en udstilling kan blive til virkelighed.
Det er et job, hvor du både skal kunne gå ned i detaljen og bevare overblikket. Hvor du skal kunne se, hvad der mangler, før nogen når at spørge. Og hvor du ofte vil være den, der får forskellige mennesker, fagligheder og processer til at mødes på kontoret og på gulvet i udstillingen.
Arbejdet på Louisiana følger ikke altid de arbejdsgange, man møder i mange andre organisationer. Her arbejder Louisiana Museum of Modern Art med kunstnere, kunstværker, lån og samarbejdspartnere fra hele verden – og med processer, der kan være både komplekse og uforudsigelige. Det kræver struktur og systematik, men også nysgerrighed, fleksibilitet og gode sociale kompetencer.
Louisiana Museum of Modern Art forestiller sig, at du
- Er initiativrig, fleksibel og diplomatisk og har blik for, hvad der skal til for at skabe fremdrift
- Har flere års erfaring fra en selvstændig administrativ stilling og projektarbejde
- Formulerer dig sikkert og fejlfrit på dansk og engelsk i både skrift og tale. Det er en fordel, hvis du har endnu et fremmedsprog med i rygsækken
- Har nemt ved systemer, faktisk er du lidt af en systementusiast
- Er nysgerrig på processer og har lyst til at finde smartere og bedre måder at gøre tingene på
- Arbejder selvstændigt, tager ansvar og træffer velovervejede beslutninger
Du er god til at få ting til at hænge sammen
Du har et naturligt blik for koordinering og trives med at have mange opgaver og processer i gang på samme tid. Du skaber struktur, prioriterer, når det bliver nødvendigt, og slipper ikke en opgave, før den er landet.
Du er forudseende og har en god fornemmelse for, hvad der skal til for at få tingene til at glide. Du tager fat, når noget skal løses, og følger op.
Samtidig er du et menneske, det er rart at arbejde sammen med. Du er imødekommende, serviceminded og udadvendt, og du har let ved at skabe relationer på tværs af organisationen.
Du kan samarbejde med mange forskellige typer mennesker og forstår, at god koordinering ikke kun handler om systemer og deadlines, men i høj grad også om mennesker. Du skal med andre ord kunne lide at være den, der får tingene til at hænge sammen.
Til gengæld tilbyder Louisiana Museum of Modern Art
En plads i et team, hvor fagligheden er høj, og stemningen er god. Du bliver en del af en dynamisk organisation med stor diversitet i både opgaver og kolleger. Et levende hus med et dagligt rykind af gæster, som ofte tælles i tusinder, og med udstillinger i verdensklasse.
Her får du en hverdag, hvor ikke to udstillinger er ens, og hvor du kommer tæt på både kunsten og de mange mennesker, der får Louisiana til at fungere.
Det praktiske
Stillingen er fuldtid, og det vil passe Louisiana Museum of Modern Art godt, hvis du kan tiltræde i februar 2027.