To pædagogiske klubmedarbejdere til ungdomsklubberne i Ungfredensborg

Er du en engageret pædagogisk klubmedarbejder, der vil forme unges fremtid i Fredensborg Kommune? Fredensborg Kommune søger to nye kolleger til Ungfredensborgs klubber i Humlebæk og Kokkedal.

To pædagogiske klubmedarbejdere til ungdomsklubberne i Ungfredensborg

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at forme fremtiden for ungdomsklubberne – og gøre en forskel i unges hverdag? Fredensborg Kommune søger to engagerede pædagogiske klubmedarbejdere på 20 timer ugentligt til Ungfredensborgs ungdomsklubber i henholdsvis Humlebæk (Klub3050) og Kokkedal (Klub2980). Brænder du for at gøre en lille forskel i hverdagen – og til tider en stor én? Så bliv en del af et varmt og engageret fællesskab, der vil det bedste for hinanden og for Ungfredensborgs unge.

Om jobbet

Som klubmedarbejder bliver du en vigtig voksen i unges fritidsliv. Du er med til at skabe trygge rammer, stærke relationer og meningsfulde fællesskaber for unge i alderen 13–17 år. Du får mulighed for at bringe dine egne kompetencer og interesser i spil – og omsætte idéer til konkrete aktiviteter sammen med de unge.

Arbejdet indebærer blandt andet:

  • Planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter
  • Skabe en tryg og inkluderende klubkultur
  • Deltagelse i events, ture og fælles arrangementer
  • Samarbejde med kolleger, skoler, foreninger og andre aktører
  • Deltagelse i personalemøder og udviklingsarbejde

Hos Fredensborg Kommune er der kort fra idé til handling og højt til loftet.

Om klubberne
  • Klub3050 (Humlebæk): En ungdomsklub tæt på natur og strand, hvor der er rig mulighed for at samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder kulturinstitutioner, virksomheder med mere. Der kommer mellem 20-40 unge om dagen i klubben.
  • Klub2980 (Kokkedal): Et mindre klubtilbud i Egedalshallen med cirka 15–30 unge dagligt og et tæt og lokalt miljø.

Fælles for begge ungdomsklubber er, at de er en del af Ungfredensborgs samlede klubtilbud, hvor du også får sparring og fællesskab på tværs af klubberne.

Fredensborg Kommune søger dig, som:
  • Har lyst til at arbejde pædagogisk med unge og sætte dit præg på klubben.
  • Kan skabe relationer og møde unge i øjenhøjde.
  • Er handlekraftig, ansvarlig og nysgerrig på unges liv.
  • Har lyst til at udvikle og gennemføre aktiviteter sammen med de unge.
  • Trives i et job med fleksibel arbejdstid (eftermiddag/aften).

Det er en fordel, hvis du har særlige kompetencer, du vil bringe i spil – men det er ikke et krav.

Fredensborg Kommune forventer, at du:
  • Byder ind med aktive og praktiske pædagogiske aktiviteter.
  • Elsker at tage del i forskellige events og andre kollegers sjove idéer.
  • Kan arbejde i klubbens åbningstid og deltage i møder uden for åbningstid.
  • Kan afsætte tid til planlægning og opfølgning på aktiviteter.
  • Har lyst til samarbejde på tværs af aktører i de unges liv.
  • Har kørekort til personbil.
Arbejdstid:

Arbejdstiden ligger primært i eftermiddags- og aftentimer:

  • Klub3050 (Humlebæk): mandag 14-18, tirsdag 14-21, onsdag 14-17 og torsdag 14-17.
  • Klub2980 (Kokkedal): mandag til fredag kl. 14-17.

Du er skemalagt cirka 18/15 timer om ugen, men arbejder på årsnorm, så der er en forventning om, at du lægger flere timer, end du er skemalagt om ugen. Disse timer skal man selv føle et ejerskab over for og bruges blandt andet til åben hal for de unge, kvalitetsudviklingsforløb, personalemøder, planlægningsmøder med mere.

Med fri i alle skoleferier svarer det til cirka 22,5 timer i gennemsnit pr. uge.

Fredensborg Kommune tilbyder:
  • Et meningsfuldt job tæt på unges hverdag.
  • Et stærkt og engageret kollegialt fællesskab.
  • En arbejdsplads med stor indflydelse og plads til idéer.
  • Mulighed for at udvikle aktiviteter og projekter sammen med unge.
  • En organisation, hvor trivsel, fællesskab og ungedemokrati er i fokus.

Ansøgningsfrist er mandag den 31. august 2026 kl. 23.59, og samtalerne finder sted enten mandag den 7. september eller tirsdag den 8. september i tidsrummet kl. 12-14.

Fredensborg Kommune ønsker, at du kan starte i jobbet hurtigst muligt og glæder sig vildt meget til at udvikle sig sammen med dig. I din ansøgning må du gerne indikere, hvorfor en deltidsstilling passer godt ind i dit univers.

Løn for den gældende overenskomst:

Lønintervallet for en fuldtidsansat pædagog er: 32.012 – 46.570 kr. Lønintervallet for en fuldtidsansat pædagogmedhjælper er: 27.828 – 41.338 kr.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte leder af Ungfredensborg, Steffen på telefon: 29456075 / e-mail: sbbo@fredensborg.dk eller ungdomsklubkoordinator Ditte på telefon: 92432201 / e-mail: dijt@fredensborg.dk

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Fredensborg Kommune
Location Icon
Adresse 3050 Humlebæk
Calendar Icon
Kontaktperson Steffen
Email Icon
Email sbbo@fredensborg.dk
phone Icon
Telefon 29456075
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

3050 Humlebæk

Se større kort