Salgsassistentelev

Bliv salgsassistentelev hos REMA 1000 i Kokkedal og start din karriere i detailhandlen. Er du klar til en spændende uddannelse?

Salgsassistentelev

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

REMA 1000 søger lige nu en salgsassistentelev til sin butik i Kokkedal.

Er du klar til en elevuddannelse, der gør dig fagligt stærk og styrker dine sociale og faglige kompetencer? Er du frisk på to spændende, arbejdsomme og sjove år?

Kan du lide detailhandel? Vil du være en del af Danmarks hurtigst voksende dagligvarekoncept? Er du ambitiøs? Har du gåpåmod og sans for at arbejde med mennesker? Så skal du starte som elev i REMA 1000 Kokkedal.

I REMA 1000 får du et godt introforløb. Derfor laver du og købmanden allerede fra starten en personlig uddannelsesplan. Din købmand er din daglige sparringspartner, som også har tæt samarbejde med skolen. På den måde sikrer REMA 1000, at både din dagligdag i butikken og din uddannelse på skolen går, som den skal.

I REMA 1000 er der lidt over 450 elever fordelt på mere end 430 butikker i hele Danmark. På REMA 1000's skoleophold kommer du til at gå sammen med andre REMA 1000-elever fra hele Danmark. Det er den samme klasse, du kommer til at følge gennem hele forløbet.

Du får selvfølgelig løn under hele din uddannelse, når du har en uddannelsesaftale med REMA 1000. Efter endt elevuddannelse har du mulighed for at søge ind på REMA 1000's talentuddannelse. Her uddanner REMA 1000 de personer, som har en drøm om at få deres egen REMA 1000 butik.

Under din elevuddannelse kommer du til at arbejde med alle aspekter inden for dagligvarehandel:

  • Produktkendskab
  • Disponering
  • Teamudvikling
  • Drift
  • Service
  • Personligt salg
  • Discount med holdning
  • Store management
  • Markedsføring

Og meget, meget mere.

Detailhandelsuddannelsen varer som udgangspunkt 2 år, og du kan starte direkte som salgselev, hvis du har bestået en EUD/GF2 (detail), EUX eller en HHX.

Har du en baggrund med STX, HTX eller HF, kræves der dog et EUDS 5-ugers forløb. Hvis du ikke har den nødvendige uddannelsesbaggrund – hvis du for eksempel kommer direkte fra 9. eller 10. klasse – så kan du blive Ny Mesterlære-elev, hvor uddannelsesaftalen derimod som udgangspunkt vil vare 3 år.

Er du over 25 år, så vil du blive anset som voksenelev, og her afhænger adgangskravene og varigheden af aftalen af en RKV (realkompetencevurdering), som skolen udarbejder.

Lyder det som noget for dig? REMA 1000 glæder sig til at høre fra dig.

REMA 1000 vurderer ansøgningerne løbende, og jobannoncen kan derfor blive fjernet inden ansøgningsfristen, hvis der er tilstrækkeligt med ansøgere til stillingen.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Elevuddannelse
Calendar Icon
Virksomhedens navn REMA 1000
Location Icon
Adresse 2980 Kokkedal
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2980 Kokkedal

Se større kort