Montør/Montrice til produktion

Søger du nye udfordringer som montør eller montrice? TF-Technologies i Fredensborg leder efter en ansvarsbevidst kollega til deres produktion.

Montør/Montrice til produktion

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

TF-Technologies søger til deres Produktion en ansvarsbevidst kollega (M/K). Som en del af teamet i TF-Technologies' Produktion vil du udføre forskellige montageopgaver, kontrollere varer til produktion og udføre samle- og testarbejde.

Opgaver

Du hører til i produktionen, hvor du blandt andet i forbindelse med montageopgaver plukker varer til egne opgaver, udfører samle- og testopgaver samt indgangskontrollerer indkomne varer i henhold til instruktioner. Opgaverne er mangeartede og kan bestå i montage, lodning og/eller lim- og støbeopgaver (alle med silikone) samt test af færdigvarer i henhold til skriftlig instruktion på dansk.

Faglige kompetencer

Du har gerne kendskab til montagearbejde, elektromekanisk produktion eller anden form for samle- og testarbejde i henhold til tegning eller instruktion. Erfaring med almen lodning af stik og elektronikkomponenter vil være at foretrække, men er ikke et krav. Erfaring med betjening af produktionsudstyr såsom blandemaskine til støb, XYZ Robot eller lignende kunne også være en kompetence, men er ikke et krav.

TF-Technologies vægter din person og indstilling højere end flere års erfaring.

Personlige kompetencer

Du er positiv, mødestabil og er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver. Du tager ansvar og arbejder selvstændigt og selvkritisk med dine opgaver i såvel travle som mindre travle perioder. Du taler og læser dansk og er i stand til at følge en arbejdsinstruktion.

En ren straffeattest er et krav.

TF-Technologies tilbyder

En alsidig hverdag, hvor du arbejder selvstændigt og i tæt kontakt med kollegaer inden for produktion, planlægning, kvalitet og forsendelse. Desuden tilbydes sundhedsordning, pensionsopsparing, flextidsordning og løn i henhold til kvalifikationer.

Søg nu

Send din ansøgning og dit CV til join@tf-technologies.com. TF-Technologies afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

TF-Technologies A/S er en lille elektronikvirksomhed, der udvikler og fremstiller elektronisk udstyr af høj kvalitet til verdens største producenter af asfaltudlægningsmaskiner. Virksomheden er førende inden for sit felt og international med kunder i hele verden.

TF-Technologies blev grundlagt i 1978, er naturskønt beliggende i Fredensborg i Nordsjælland og har cirka 25 ansatte.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn TF-Technologies
Location Icon
Adresse Kratbjerg 214, 3480, Fredensborg
Email Icon
Email join@tf-technologies.com
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Kratbjerg 214, 3480, Fredensborg

Se større kort