Har du lyst til at gøre en konkret forskel for et andet menneske og samtidig få et fleksibelt deltidsjob?
LOBPA søger en ledsager til en borger i Fredensborg. Som ledsager er din vigtigste opgave at støtte borgeren i at deltage i selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet og dermed bidrage til et aktivt og selvstændigt liv.
Om borgerenBorgeren er en ung mand med behov for socialpædagogisk støtte i forbindelse med aktiviteter uden for hjemmet.
Han trives med faste rammer, genkendelighed og en rolig tilgang. Borgeren har behov for støtte til planlægning, struktur, transport og deltagelse i aktiviteter samt til at skabe trygge rammer omkring oplevelser uden for hjemmet.
Borgeren er social, humoristisk og glad for fis og ballade. Han har et glimt i øjet og kan godt lide at drille, så det er en fordel, hvis du har humor og kan tage lidt kæk og løjer med et smil.
Borgeren har blandt andet interesse for hård rock-musik, koncerter og kulturelle arrangementer. Derudover holder han af biografture, teaterforestillinger, museumsbesøg og spontane udflugter "ud i det blå". En god oplevelse kombineret med et måltid mad er ofte et stort hit.
Borgeren værdsætter en ledsager, der er rolig, tålmodig, stabil, har humor og er god til at skabe tryghed i samværet.
OpgaverLedsagelsen kan blandt andet omfatte:
- Gåture og udflugter
- Café- og restaurantbesøg
- Biografture
- Teater- og museumsbesøg
- Koncerter og musikarrangementer, særligt inden for rockmusik
- Sociale aktiviteter
- Støtte ved transport til og fra aktiviteter
Aktiviteterne aftales løbende med borgeren.
Om dig- Er mødestabil og ansvarsbevidst
- Er god til at skabe trygge relationer
- Respekterer borgerens ønsker og selvbestemmelse
- Har lyst til at støtte et menneske til et aktivt fritidsliv
- Kan arbejde selvstændigt og bevare ro og overblik
Det er ikke et krav, at du har en bestemt uddannelse eller erfaring. Det vigtigste er, at du har interesse for opgaven og lyst til at skabe positive oplevelser sammen med borgeren.
ArbejdstidStillingen er på cirka 5 timer om måneden.
Timerne planlægges i samarbejde med borgeren og kan ligge på både hverdage og i weekender.
Om stillingen- Et meningsfuldt arbejde
- Løbende støtte og sparring fra LOBPA
- Stillingen er på deltid og aflønnes efter gældende overenskomst
- Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen
- Ansættelsen sker gennem LOBPA i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgerens eget hjem (FOA og Dansk Erhverv)
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt. LOBPA afholder samtaler løbende.
Send din ansøgning til ledsager@lobpa.dk eller kontakt LOBPA på 70 12 30 12 (tryk 4) for at høre mere.