Køkkenassistent som tilkaldevikar til botilbuddet Blå Kors Humlebæk

Søger du et meningsfuldt vikarjob som køkkenassistent? Blå Kors Humlebæk søger en selvstændig køkkenassistent til at lave sund mad til beboere.

Køkkenassistent som tilkaldevikar til botilbuddet Blå Kors Humlebæk

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du lave mad, der gør en forskel i menneskers hverdag?

Blå Kors Humlebæk søger en køkkenassistent som tilkaldevikar, der kan arbejde selvstændigt og struktureret i dagtimerne og være med til at sikre sund og varieret kost til Blå Kors Danmarks beboere.

Du bliver en del af et botilbud med 30 beboere og en tværfaglig personalegruppe. I det daglige arbejder du tæt sammen med køkkenlederen, som har ansvaret for køkkenets drift, men du har også selvstændigt ansvar i køkkenet.

Blå Kors Danmark søger en køkkenassistent med uddannelse eller erfaring fra køkkenarbejde, som trives med at arbejde selvstændigt og struktureret. Du har lyst til at lave sund og varieret mad og indgå i en hverdag med både kolleger og beboere.

Blå Kors Danmark forventer, at du er mødestabil, kan varetage de fysiske opgaver i et køkken og kan tale og læse dansk.

Om Blå Kors Humlebæk
Blå Kors Humlebæk er et bo- og behandlingstilbud med plads til 28 beboere og en tværfaglig personalegruppe.

Beboergruppen består af voksne mennesker med misbrug samt psykiske og sociale udfordringer som for eksempel hjemløshed. De har brug for et rusfrit og stabiliserende miljø, hvor de for en periode kan tilbydes socialpædagogisk og/eller alkoholbehandling samt fysisk, psykisk og social omsorg. Beboernes ophold varierer fra få måneder til flere år.

Se mere på Blå Kors Danmarks hjemmeside: https://www.blaakors.dk under ”Misbrugsbehandling og botilbud”.

Arbejdsopgaver

  • Produktion af sund og varieret mad til botilbuddets beboere og brugere i samarbejde med køkkenlederen
  • Produktion af både varm mad, smørrebrød, bagværk, morgenmad med videre
  • Selvstændigt ansvar for køkkenet i weekender efter aftale med køkkenlederen
  • Almindeligt køkkenarbejde, for eksempel rengøring og egenkontrol

Værdigrundlag
Blå Kors Danmark er en social hjælpeorganisation, der hviler på et kristent værdigrundlag, og det forventes, at du som person kan identificere dig med Blå Kors Danmarks livs- og menneskesyn og være loyal over for det i dit arbejde. Derfor vil Blå Kors Danmark gerne have, at du forholder dig til det i din ansøgning.

Læs mere om Blå Kors’ værdier på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag.

Ansættelse og ansøgning
Der kan forekomme arbejde på skæve tidspunkter og helligdage.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da Blå Kors Danmark holder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er den 30. oktober.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Tina Hansen på telefon 51 28 64 63.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid tilkaldevikar
Calendar Icon
Virksomhedens navn Blå Kors Danmark
Location Icon
Adresse Humlebæk Strandvej 11, 3050, Humlebæk
Calendar Icon
Kontaktperson Tina Hansen
phone Icon
Telefon 51286463
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Humlebæk Strandvej 11, 3050, Humlebæk

Se større kort