Din rolle
Som Comm2ig A/S's nye It-supporter i Kokkedal, bliver du en del af et velfungerende og engageret team, der altid støtter hinanden. Du får ansvar for mange forskellige support- og driftsopgaver, såvel interne som eksterne.
Comm2ig A/S forventer, at du har en it-faglig uddannelse som It-supporter eller lignende. Du er positiv, har god forståelse for It, og du motiveres af at finde de bedste løsninger til Comm2ig A/S's kunder. Struktur og kundeservice er vigtige værdier for dig, og du følger med i udviklingen inden for It-området.
Det bliver din opgave at supportere kollegaer i både Kokkedal, Aarhus og Aalborg samt supportere eksterne kunder via Comm2ig A/S's hotline og ved onsite besøg. For at få succes i stillingen er du ansvarsbevidst, positiv og proaktiv.
Du arbejder systematisk og struktureret med et godt overblik, og du trives i en afvekslende hverdag med mange bolde i luften, en bred kontaktflade og til tider korte deadlines. Comm2ig A/S opfatter It-teamet som et servicecenter, og derfor er det vigtigt, at du arbejder løsnings- og samarbejdsorienteret med en høj grad af fleksibilitet og omstillingsparathed, der bidrager til Comm2ig A/S's kunders driftssikkerhed.
Dine kompetencer
- Du har min. 2-3 års erfaring i Service Desk.
- Du har erfaring med support og drift.
- Indgående kendskab til Microsoft 365-platformen samt Windows og MacOS.
- Du er teknisk stærk og har en god og bred allround viden samt interesse for It.
- Du er selvstændig, fleksibel og serviceminded.
- Du har høj datadisciplin og forstår at prioritere opgaver.
- Du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner og behersker dansk i skrift og tale.
Comm2ig tilbyder
- Et spændende og lærerigt selvstændigt job i en dynamisk virksomhed.
- Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
- En uformel arbejdsplads i moderne kontorbygninger.
- Smilende og kompetente kollegaer.
- Sundhedsordning, personaleforening, sportslige aktiviteter, personalegoder m.v.
Du får mulighed for at udvikle dig inden for flere områder og kan selv præge din egen retning ud fra dine It-faglige kompetencer. Comm2ig A/S's virksomhed er præget af vækst, faglighed og samarbejde, og du refererer til It-chef Amar Omercajic.
Sådan søger du jobbet
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte It-chef Amar Omercajic på amor@comm2ig.dk.
Comm2ig A/S er ansvarlig for de data og personoplysninger, der indsamles og behandles i forbindelse med behandling af jobansøgningerne. Comm2ig A/S behandler de oplysninger, herunder personoplysninger, der er indeholdt i din ansøgning og dit CV, med henblik på at evaluere din ansøgning.
Comm2ig A/S anbefaler, at din ansøgning ikke indbefatter følsomme personoplysninger, som for eksempel oplysninger, der afslører racemæssig eller etnisk baggrund, religion, fagforeningsmedlemskab, seksualitet, helbredsoplysninger med videre. Når du ansøger om at blive en del af Comm2ig A/S, giver du dit samtykke til, at Comm2ig A/S behandler din ansøgning, CV samt relevante bilag forud for indgåelsen af et ansættelsesforhold.
Hvis du ikke tilbydes stillingen, opbevarer Comm2ig A/S din ansøgning og eventuelle yderligere personoplysninger, der indsamles i forbindelse med rekrutteringsprocessen, i en periode på 6 måneder fra modtagelsen af din ansøgning. Dette gør Comm2ig A/S, således du kan komme i betragtning til eventuelle fremtidige stillinger, der er relevante for din profil.
Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket, som du har afgivet som led i ansøgningen eller i løbet af rekrutteringsprocessen. Tilbagekaldelse af et samtykke vil have virkning for den fremtidige behandling af dine personoplysninger. Hvis du ønsker at tilbagekalde et samtykke, kan du sende en mail til job@comm2ig.dk.