Industritekniker der ønsker udfordringer

Er du en erfaren industritekniker, der tør tage nye udfordringer op? Voxen Technology i Humlebæk søger en dygtig kollega til deres CNC-team.

Industritekniker der ønsker udfordringer

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Voxen Technology søger nu nye kollegaer til Voxen Technologys CNC-fræse- og drejeteam. Voxen Technology ApS er en dynamisk, løsningsorienteret og innovativ virksomhed med fokus på at tilføre kunderne værdi specifikt inden for følgende brancher: Aerospace & Defence, Medico, Fødevare og Teknisk Industri. Virksomheden er beliggende i Humlebæk i Nordsjælland.

Voxen Technology ApS er en professionel fremstillingsvirksomhed med hovedkompetence inden for CNC-drejning og fræsning. Maskinparken tæller avancerede CNC-styrede fræsere (Hermle) og drejebænke (DMG MORI), hvor Voxen Technology ApS fremstiller high-end emner og dokumentation. Voxen Technology ApS fremstiller prototyper, forestår serieproduktion og leverer på rammeaftaler.

Dertil gennemfører Voxen Technology ApS komplette rekonstruktioner, optimeringer samt fremstilling af nye maskiner til industrier som Fødevare, Medico og laboratoriebrug.

Voxen Technology ApS har fleksible arbejdstider, og virksomheden arbejder i tre holdskift, så du selv kan vælge, hvordan arbejdstiden skal se ud.

Jobbet

Du bliver en vigtig spiller med indflydelse i en virksomhed, hvor organisationsstrukturen er flad, og hvor din mening og dine input til forbedringer og optimeringer bringes i spil.

I stillingen er du ansvarlig for programmering, indkøring, fremstilling og kvalitetssikring af kundespecifikke opgaver.

Dine kvalifikationer

  • Har en baggrund som industritekniker, værktøjsmager eller tilsvarende.
  • Har flere års relevant erfaring med 3- og 5-akset CNC-drejning.
  • Har erfaring med betjening af Fanuc- og Siemens-styring.
  • Gode færdigheder inden for MasterCAM og/eller hyperMILL fra OpenMind.

Din profil

  • Du vægter dit team højt og er en god wingman.
  • Du ønsker at udvikle dine kompetencer.
  • Du ønsker at arbejde med komplekse design og materialer.
  • Du ønsker at bidrage aktivt til udvikling af Voxen Technology.

Voxen Technology ApS tilbyder

Et fagligt spændende og udfordrende job i en dynamisk virksomhed. Med hensyn til den faglige udvikling tages der udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker og kompetencer, hvorfor Voxen Technology ApS tilbyder:

  • Konkurrencedygtig løn baseret på kvalifikationer.
  • Selvstændighed under ansvar.
  • Pensionsordning samt sundhedsforsikring.
  • Personalegoder kan tilbydes, såsom (frokostordning, fri telefon m.v.).
  • Godt arbejdsmiljø med gode kolleger.
  • Fuldtidsstilling med fleksible arbejdstider.

Ansøgning
Søg stillingen ved at uploade dit CV samt ansøgning på rrf@voxentechnology.com. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte René Fleischer på telefon +45 24818120.

Tiltrædelse – snarest.

Om Voxen Technology ApS

Med en ambitiøs vækststrategi fremstiller Voxen Technology ApS komplicerede CNC-bearbejdede produkter i alle typer af materialer, komplette maskiner og laboratorieanlæg. Voxen Technology ApS er certificeret i AS9100D/9001:2015.

Virksomheden er beliggende i Humlebæk og er som organisation nysgerrig af natur, og Voxen Technology ApS er altid på udkig efter nye og smartere måder at gøre tingene på.

Voxen Technology ApS vægter at fastholde en flad organisation, hvor der er mulighed for at udnytte sit potentiale med en stærk følelse af tilhørsforhold.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 31.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtidsstilling
Calendar Icon
Virksomhedens navn Voxen Technology ApS
Location Icon
Adresse Bakkegårdsvej 306, 3050, Humlebæk
Calendar Icon
Kontaktperson René Fleischer
Email Icon
Email rrf@voxentechnology.com
phone Icon
Telefon 24818120
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Bakkegårdsvej 306, 3050, Humlebæk

Se større kort