Coloplast A/S - Selskabsmeddelelse nr. 06/2026 - Coloplast annoncerer ændringer i ledelsesteamet
Coloplast annoncerer ændringer i ledelsesteamet
Coloplast offentliggør i dag to ændringer til ledelsesteamet (ELT). Ændringerne styrker ledelsen af Coloplasts medarbejder- og kulturagenda og indebærer samtidig en ændring i organiseringen af Wound & Tissue Repair-forretningen.
Coloplast udnævner Amanda Rajkumar til Chief People Officer
Den 1. september tiltræder Amanda Rajkumar Coloplasts øverste ledelse som Chief People Officer. Udnævnelsen afspejler Coloplasts fortsatte fokus på den medarbejder- og kulturagenda, som understøtter selskabets langsigtede vækstambitioner.
Amanda Rajkumar kommer med tre årtiers international erfaring inden for HR-ledelse fra globale forbrugervirksomheder og finansielle virksomheder. Senest var hun Executive Board Member for Human Resources, People & Culture og Labour Relations i adidas med ansvar for virksomhedens globale medarbejderagenda. Inden da var hun Chief Human Resource Officer for BNP Paribas' aktiviteter i Nord- og Sydamerika, og tidligere i karrieren har hun haft en række ledende HR-stillinger hos JPMorgan Chase.
Amanda Rajkumars opgave bliver at videreudvikle Coloplasts medarbejder- og kulturagenda til selskabets næste vækstfase ved at skabe en vindende kultur, styrke karriere- og udviklingsmulighederne for medarbejderne samt sikre en robust pipeline af fremtidige ledere til nøglepositioner.
At udvikle vores medarbejdere, styrke vores ledelse og skabe en vindende kultur på tværs af Coloplast er afgørende for, at vi lykkes med vores ambitioner. Amanda har værdifuld erfaring med at udvikle ledelseskompetencer, styrke talentudviklingen og pipelinen af fremtidige ledere, samt at opbygge kulturer, der drives af stærkt samarbejde og et fokus på varige resultater. Jeg er meget glad for at byde Amanda velkommen til Coloplast og ledelsesteamet. Sammen vil vi fortsætte arbejdet med at skabe en organisation og en kultur, hvor medarbejdere kan udvikle sig, tage ansvar og bidrage til Coloplasts langsigtede vækstambitioner siger Gavin Wood, administrerende direktør i Coloplast
Jeg er utrolig glad for at blive en del af Coloplast og ser frem til at arbejde sammen med Gavin, ledelsesteamet, og kolleger på tværs af den globale People & Culture-organisation. Coloplast har et stærkt formål. Og jeg ser frem til at bygge videre på det stærke fundament og fortsætte udviklingen af ledelsen, talentagendaen og kulturen, så vores medarbejdere får de bedste forudsætninger for at lykkes og gøre en endnu større forskel for de mennesker, vi hjælper,」 siger Amanda Rajkumar.
Ny ledelsesstruktur i Wound & Tissue Repair
Efter tre årtier i den globale sundhedssektor skifter Fertram Sigurjonsson fra rollen som Executive Vice President for Wound & Tissue Repair og medlem af ledelsesteamet til en ny strategisk rådgiverrolle i Coloplast som Chief Innovation & Technology Advisor for den administrerende direktør. I sin nye rolle, som træder i kraft med det samme, får Fertram Sigurjonsson ansvar for at styrke Coloplasts innovationsagenda med særligt fokus på biologiske produkter, avanceret sårpleje og nye teknologier. 」Jeg brænder fortsat for sundhed, sårheling og innovation. Jeg ser frem til den nye rolle og til at bringe min erfaring og mine perspektiver som entreprenør i spil for at udvikle den næste generation af teknologier og løsninger inden for sårpleje. Jeg glæder mig til at arbejde tæt sammen med teamet og omsætte lovende idéer til løsninger, der kan gøre en forskel for patienterne siger Fertram Sigurjonsson, grundlægger af Kerecis.
Gavin Wood, administrerende direktør i Coloplast, overtager midlertidigt ledelsen af den globale Wound & Tissue Repair-forretning.
Fertram har leveret et enestående bidrag til både Kerecis og Coloplast. Som grundlægger af Kerecis har han skabt en imponerende teknologi baseret på stærk klinisk indsigt samt en organisation med en stærk entreprenørånd. Jeg er glad for, at Coloplast fortsat får glæde af Fertrams erfaring og innovative tilgang i hans nye rolle. Jeg ser frem til at bygge videre på det stærke fundament, som Fertram og teamet har skabt, i takt med at Wound & Tissue Repair-forretningen tager hul på sit næste kapitel.
